Søg
Close this search box.

Lyngby Private skole

Faglighed - Tryghed - Omsorg

Søg
Close this search box.

Majbørn

Når de kommende 0. klasseselever starter 1. maj i SFO’en, starter en ny og vigtig periode i børnenes liv. Da det kan være en stor omvæltning efter børnehaven, skal børnene opleve en rar og tryg begyndelse på fritidsordningen samt skolestart. Børnene skal lege, udfordres og få en masse venner. Børnene skal lære skolen at kende og skal vænne sig til de nye rutiner. Vi har åbent for majbørnene i vores sædvanlige åbningstid fra 7.30 til 17, men vi anbefaler korte dage i starten som gradvist kan forlænges til en normal dag.

Personalet er i kontakt med forældrene,
så der er mulighed for at aftale den bedste dag for hvert enkelt barn.
Det er vigtigt at alle børn deltager hver dag i løbet af maj-juni perioden. Det er der, hvor børnene skaber nye relationer og kan mærke, at de er med i et nyt og spændende fællesskab. Vi planlægger ugerne efter overordnede emner, hvor vi laver forskellige pædagogiske aktiviteter ud fra formålet at børnene lærer hinanden rigtig godt at kende. Vi tilstræber en hverdag med genkendelige rutiner og struktur.

En typisk dag i denne periode kan se sådan ud:

7:30-9:30: Aflevering af børnene. Der er tid til at lege og spille frit.
9.30: Vi holder samling allesammen eller hver klasse for sig. Her tjekker vi børnene ind og taler om dagens program. Børnene får beskeder, og der plejer at være en god og hyggeligstemning.

Det er også her vi spiser dagens første måltid, det vi kalder 10-mad.

10:00: De pædagogiske aktiviteter starter.
11:30: Børnene spiser madpakker og personalet læser en historie

Tid til at lege udenfor. De ældre børn kommer fra skole og er med
Når majbørnene starter i skolen, gør vi meget ud af, at børnene får en tryg skolestart, og vi hjælper dem til at huske at tage alle deres ting med og lave check in i SFO’en.Koloni: Hvert år i uge 42 tager SFO’en på koloni. Det er en tur, børnene er meget glade for at deltage i. Vi tager afsted fra mandag til onsdag.

Kolonien starter typisk med aflevering af børnene i skolen, hvor personalet er klar til at modtage beskeder/medicin eller lignende fra forældrene og hilser børnene.

Vi bliver hentet af en turistbus, som kører os til kolonistedet. Vi spiser frokost sammen og bagefter får børnene at vide, hvordan de skal sove, og de får en rundvisning på stedet. Børnene bliver informeret om, hvor vigtigt det er at forstå alle de nye regler, hvor vi er, og om hvor de skal opholde

sig tæt på hinanden og på medarbejderne. Vi skaber faste rutiner i forbindelse med morgenmad, frokost, eftermiddagsmad, aftensmad og forskellige aktiviteter. Der er altid tid til masser af lege udenfor, tur på stranden, samling af sten,spil, hjælp til at lave mad, hygge på værelserne samt god samtale med de voksne…

Aftenen inden vi tager hjem, er det en tradition, at vi holder en fest, hvor børnene tager pænt tøj på, vi spiser god mad og leger og danser indtil vi går i seng.
På den sidste dag henter forældrene børnene på kolonistedet. Forældrene får lov til at se, hvor vi har boet og børnene glæder sig til at vise forældrene rundt og fortælle, hvem de har delt værelse med.Forældrene tager en madret med, og vi spiser en uformel buffet aftensmad.Derefter siger vi på
gensyn til både børn og forældre.

Vilde vulkaner

Vilde Vulkaner er Danmarks største festival for børn i Vordingborg. Der er omkring 12.000 gæster fra institutioner med børn i alderen 7-14 år fra hele Danmark.
Her kan børnene opleve en masse god dansk musik hver dag, et stort tivoli og forskellige legeområder med blandt andet hoppeborge, en labyrint, en svævebane, kæmpeskak og et klatretårn.
 
Der findes forskellige slikboder og grillbarer.
Når man har betalt turprisen, har barnet alt inklusive bustur frem og tilbage, mad og telt.

Der er oplade-station på pladsen, så mobiler kan hele tiden være klar til at tage gode billeder fra turen. Der er også fine toiletforhold. Børnene får lov til at gå rundt frit efter klare aftaler med pædagogerne. Der er også mulighed for at danse, synge eller optræde på scenen. Vores klub har været på Vilde Vulkaner i mange år. Det er en kæmpe oplevelse for børn, da det er en børnefestival med rigtig god stemning.

Sende børn til aktiviteter

Det er en naturlig del i både Klubben og SFO’en at være opmærksomme på og behjælpelige med at sende børn til diverse fritidsaktiviteter og ligeledes hvis børnene har legeaftaler eller afhentes af bedsteforældre eller andre. Her er et tæt og tydeligt forældresamarbejde essentielt, og personalet vil til hver en tid støtte op om børnenes respektive fritidsaktiviteter

Sygdom

Skulle der opstå sygdom i løbet af dagen, kontaktes forældre. Vi er en institution, hvor mange går tæt op af hinanden, og vi er derfor meget opmærksomme på evt. sygdoms symptomer for at undgå smittespredning blandt børn og voksne. Som forældre er det derfor også vigtigt at være opmærksom på ikke at aflevere børn med symptomer på sygdom

Beklædning

Det er vigtigt, at børnene altid har tøj til rådighed til alt slags vejr og altid har skiftetøj på sin plads eller i skolen. For at undgå at et barn bliver våd eller kold, er det derfor essentielt at de har overtøj, tøj og fodtøj til rådighed til både vandpytter, kulde og blæsevejr. Vi har glemmetøjskasser på skolen, men det er en rigtig god ide at skrive navn i jakker, trøjer, fodtøj, huer og vanter. På den måde kan forlagt tøj finde sin ejer, før det ender i en glemmekasse

Legetøj

Man må godt medbringe legetøj, pokemon-kort, bamser osv. hjemmefra, men det er på eget ansvar. Personalet hjælper selvfølgelig så godt vi kan, men vi kan hverken se eller være overalt og vi ser desværre af og til at medbragte ting forsvinder eller går i stykker. Det er vigtigt, at børnene selv er bevidste om at skulle passe på sine ting, og at der er en risiko ved at tage ”yndlings-bamsen” med i skole

Telefon/iPads og computer politik

I SFO og klubben på Lyngby private Skole ser vi de digitale platforme som en vigtig del afbørnenes virkelighed. Vi ønsker at understøtte den leg og læring, der kan være i, at børnene spillercomputerspil sammen, og har en pædagogisk hensigt om, at børnene skal guides og være sammenmed engagerede voksne i de aktiviteter, der tilbydes. Samtidig ønsker vi også at hjælpe børnenemed at begrænse deres tid på diverse skærme, og i stedet for lære dem at være sammen om andreaktiviteter. Ud fra disse pædagogiske overvejelser er lavet følgende retningslinjer:

Mobiltelefoner

0. til 2. klasse (SFOén)

  • Mobiltelefoner er ikke fremme i løbet af dagen, mens de er i SFO. De børn, der har telefoner med, har dem liggende i skoletasken på lydløs.

3. klasse (Klubben)

  • Mobiltelefoner må fra januar bruges på lige fod med 4.-5.-6. klasserne.

4. til 5. klasse (Klubben)

  • Klubben er mobilfri indtil kl. 16. De må godt have dem på sig. Efter kl. 16 er det en
  • personalevurdering på den pågældende dag, om børnene må bruge deres telefoner.
  • De må bruge deres mobiler til at afspille musik i forskellige rum.
  • Der vil være mobildage, hvor pædagogerne kan invitere børnene til at benytte dem til
  • særlige fællesaktiviteter som fx Kahoot, Tik tok, pokemon eller lign.
  • De må besvare opkald fra forældre og skrive en sms til dem i forbindelse med afhentning
  • eller legeaftaler.

Vedr. telefonopkald til forældre i tilfælde af konflikter mellem børnene:

Indimellem sker det, at børn bliver uvenner eller bliver kede af det. Det er helt naturligt, og det er envigtig del af deres udvikling at lære at løse det på en god måde. Når børnene har konflikter i SFOeller klub, er det også der, de skal løses. Hvis børnene ringer til forældrene for at få hjælp til at løsederes konflikter, henstiller vi til, at forældrene beder deres børn om at finde en voksen i klubben,der kan hjælpe. Hvis personalet vurderer, at I forældre skal ringes op, bliver det selvfølgeligt gjort.Dette vil være i yderst sjældne tilfælde.

Computere

Vi har et computerrum med 8 computere, hvor dagene er delt op i henholdsvis drenge/pigedage ogfællesdage. Disse dage kan variere i løbet af året, alt efter hvad der rører sig i resten af huset.Man må spille ½ time om dagen, og man skriver sig på i bookingsystemet, der hænger ifællesrummet. Hvis der er ledige tider efter kl. 16.00. kan man skrive sig på en yderligere tid senerepå dagen. Hvis nogle børn gerne vil spille med hinanden, kan der aftales fast tid med en voksen.Man er kun i spillerummet, når man har tid.

Morgenpasning

På skoledage er der morgenåbning på skolen kl. 07:30-08:00 i SFO ́ens lokaler. Børnene sendesover i deres klasse kl. 08:00 til dagens undervisning.

Afhentning/ legeaftaler

Når barnet skal hentes, er det meget vigtigt, at barnet bliver ”krydset ud”. Som forælder,bedsteforælder, store søskende, eller lign. skal man huske at få registreret barnet som ”gået”. Vi hari hver afdeling en skærm, hvor barnet selv ”krydser sig ud”, men man må gerne huske barnet på detved afhentning

Legeaftaler for 0.-3.klasse:

Ved legeaftaler hvor barnet skal med en kammerat hjem, SKAL vi informeres om dette. Hvisforældrene laver en legeaftale i afhentningssituationen, er det nok, at den tilstedeværende forælderinformerer os.Børnene må ikke selv lave legeaftaler uden, at der er mindst en forælder til stede. Dvs. at børneneikke må lave aftaler ved at ringe fra egne mobiler eller med søskende

Lukkedage

Fritidsordningen har et antal lukkedage i løbet af året udover de almindelige helligdage:Fredag efter Kristelig Himmelfarts dag er der lukket i fritidsordningen.Juleaftensdag, dagene mellem jul og nytår samt nytårsaftensdag er der ligeledes lukket.Desuden kan der i sjældne tilfælde indføres lukkedage, men disse vil blive meldt ud i god tid viaforældreintra og opslag i fritidsordningen.

Frugt

Hver dag mellem ca. kl. 14:00 og 15:00 serveres der i hhv. Klub og SFO noget spiseligt til børnene.Vi kalder det ”Frugt”, men det består også af ganske meget andet. Børnene kan selv være med til atlave og servere det for de andre.
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.