Læseløft
I november måned læsetestes de to 1.-klasser. På baggrund af testresultatet og dansklærerens øvrige vurdering tilbydes et læseløftforløb, dvs. et kursusforløb på ca. 20 uger, hvor der arbejdes individuelt og intensivt med læseprocessen.
4 gange om ugen á ca. 20 min. undervises de udvalgte elever af en af skolens specialundervisningslærere – fulgt op af 1 kvarters daglig læsning hjemme. Det er målet, at den enkelte elev senest ved udgangen af 1. klasse er på niveau med de øvrige elever og er læser.
De involverede elevers forældre orienteres om forløb og indsats ved at møde med skolens ledelse og læseløftlærer.